Styrk din bæredygtige eksport med SDG Business Accelerator
Hvad er SDG Business Accelerator?
Inspiration Bæredygtighed som løftestang til øget eksport: Interview med Poul von Wowern
Gennemgang af SDG Business Accelerator-programmet
SDG Business Accelerator er for SMV’er
-
med eksportpotentiale inden for sundhed, energi, vand og fødevarer
-
med produkter eller services der har potentiale til at adressere de udfordringer, som verdensmålene sætter fokus på
-
der vil arbejde strategisk og kommercielt med bæredygtighed for at styrke konkurrenceevnen og blive bedre til at gribe de eksportmuligheder, som verdensmålene giver
Med SDG Business Accelerator...
-
Får I indblik i de muligheder bæredygtighed og verdensmål kan give jeres virksomhed på et relevant eksportmarked
-
Kommer I på forkant med eksisterende og fremtidige krav på bæredygtighedsområdet
-
Får I igangsat en konkret strategi til at styrke/igangsætte jeres bæredygtige eksport på et relevant marked
-
Får I etableret et netværk på et konkret eksportmarked og får gennem programmet sparring med andre virksomhedsledere indenfor samme sektor
Om SDG Business Accelerator
Bæredygtighed er i stigende grad et konkurrenceparameter – både i Danmark og på globale eksportmarkeder. Mange små og mellemstore virksomheder oplever allerede i dag krav fra større virksomhedspartnere, kunder, medarbejdere og myndigheder om at dokumentere deres bæredygtige engagement. For de virksomheder, der formår at gribe de muligheder, som en bæredygtig omstilling kan bringe med sig, er potentialet for innovation, vækst og differentiering markant.
Et sektorfokuseret forløb inden for energi, vand, sundhed og fødevarer
Som dansk SMV med eksportpotentiale og aktiviteter inden for energi, vand, sundhed eller fødevarer har I nu mulighed for at deltage i et 4 måneders acceleratorprogram, der kan hjælpe jer med at udnytte de muligheder der ligger i bæredygtighed og verdensmål på udvalgte eksportmarkeder.
Gennem programmet får I indblik i (kommende) krav og lovgivning på bæredygtighedsområdet – både i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder, og får en forståelse af de konkurrencemæssige fordele, der ligger i at være på forkant med disse.
I vil som virksomhed blive matchet med en mentor på et udvalgt eksportmarked, der kan give jer sektorfokuseret rådgivning og sparring omkring konkrete eksportmuligheder for jeres virksomhed. Programmet inkluderer et markedsbesøg til det udvalgte marked og gennem hele forløbet er der mulighed for sparring med de øvrige programdeltagere, der alle er fra samme sektor.
Praktisk information
-
SDG Business Acceleratoren løber over fire måneder i fire separate sektorforløb
-
SDG Business Acceleratoren koster DKK 10.000 per deltagende virksomhed
-
I skal beregne at bruge ca 50 timer per deltagende medarbejder. Vi mødes fysisk (i både Jylland og på Sjælland) samt online.
-
Vi forventer, at I er motiverede (også på ledelsesplan) til at igangsætte et mere strategisk arbejde med bæredygtighed og verdensmål med henblik på at fremme jeres bæredygtige eksport
Inspirationsdag i Vejle
Vil du vide mere?
Kontakt SDG Business Accelerator på